E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
19 Feb 2014 23:23

En ny og anderledes form for krig bliver nu ført mod Israel, en krig der er lige så dødbringende som den, hvor terroristernes raketter regner ned over Israels borgere, og selvmordsbombere daglig forsøger at krydse grænsen ind til Israel.

Denne anden krig er en krig på ord, som kommer til udtryk i bøger, aviser og alle andre medier, der er brugelige til formålet.

Den udkæmpes af pro-palæstinensiske journalister, akademikere og endog såkaldte bibelske lærde i vesten, der ikke alene benægter Israels ret til at eksistere i dag, men også benægter at jøder har nogen historie i Mellemøsten overhovedet.

Det lyder absurd, men Mellemøst forskeren David Meir-Levi påviser i sin banebrydende nye bog "Stjålne Historier" hvordan palæstinenserne og deres allierede angriber Israels ret til at eksistere, ved at slette deres historie og fortid.

Krigen om Israels overlevelse udkæmpes i Negev, Gaza, Vestbredden, på grænsen til Libanon, i den amerikanske kongres og i FN.

Men den udkæmpes nu, også på uddannelsesstederne og i foredrag over hele verden, hvor den historiske jødiske tilstedeværelse i Mellemøsten udsættes for benægtelse og ligefrem sletning.

Men der har aldrig været et "Palæstina" eller et "palæstinensisk folk", og de mennesker der plæderer for et hjemland hvor palæstinenserne har levet fra "tidernes morgen"er nødt til at skabe en løgn historie for at give deres historie et skær af troværdighed.

Hvad kunne være nemmere end blot at stjæle Israels historie, og derved kunne opnå at slette den jødiske stat fra regionens og verdens historie?

Det er lige det, de pro-palæstinensiske akademikere og intellektuelle gør, i samarbejde med arabiske politikere. De skaber en fiktiv historie om et gammelt "palæstinensisk folk", som kontrollerede Kanaans land.

Det er en krig, ethvert sandhedselskende menneske ikke har råd til at tabe. Det er ikke bare en krig om Israels overlevelse, men en kamp mellem selve løgnen og sandheden.

 

Vi har nu i Danmark en udenrigsminister, der i sin historieløse naivitet brændende ønsker ar se en palæstinensisk stat som en realitet.

Han vil gerne være den danske udenrigsminister, der anerkender en palæstina stat, det synes han vil være flot, og henviser til at det i øjeblikket forhandles i FN's generalforsamling.

Jeg synes ikke, det ville være flot, men hans og ligesindedes udtalelser giver helt sikkert brændstof til de arabiske terroristers kamp for endnu engang at skabe et jødisk holocaust og slette Israel af landkortet.

Der er ikke andet at gøre, end at give denne naive minister kamp til stregen.

"dagens by 12-jul-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Assens

Assens segl.jpgAssens er en fynsk købstad ved Lillebælt med 5.956 indbyggere (2014). I Kong Valdemars Jordebog er Assens opført med navnet Asnæs, og bynavnet betyder et næs bevokset med asketræer. Byen ligger i Assens Kommune og hører til Region Syddanmark.

Søhelten Peter Willemoes blev født i Assens i 1783.

Byen Assens omtales første gang i Kong Valdemars jordebog i 1231. Efterhånden udviklede den sig, og i 1524 opnåede byen købstadsrettigheder givet af kong Frederik 1. Få år senere blev byen stort set jævnet med jorden under Grevens fejde og plyndret af kong Christian 3.'s tropper efter slaget ved Øksnebjerg. Den ringmur, som byen oprindeligt var omgivet af, blev herefter revet ned.

Under Christian 4. blev byen igen befæstet, nu med volde og grave, men under svenskekrigene blev byen endnu en gang stormet og plyndret, denne gang i 1658 af svenske tropper, der i den strenge vinter gik over isen på Lillebælt fra Jylland.

Assens var fra Middelalderen det primære overfartssted til Slesvig og derved knudepunkt for trafikken mellem København og Hamborg. Byens kirke med et ottekantet tårn, Vor Frue Kirke, stammer fra det 15. århundrede. I det 19. århundrede blev byen for alvor udviklet med anlæggelse af en egentlig havn i 1820, gasværk i 1855 og jernbaneforbindelsen fra Tommerup i 1884.

Med anlæggelsen af Den Gamle Lillebæltsbro ved Middelfart mistede Assens sin betydning som forbindelse mellem Jylland og Fyn, og byens udvikling stagnerede i midten af 20. århundrede.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
For at være lidenskabelig for Gud, må man også være meget sammen med Gud. Den Jesus, som var alene med Gud i ørkenen, lærte både at råbe til Gud og at græde mange tårer. Tror vi da, at vi kan fyldes med Guds hjerte helt uden at græde? Jesus græd mange tårer. Jeremias var en grædende profet. Tårer var også en del af Paulus´ og Johannes´ liv. Men selvom der sandsynligvis er nogle få forbedere, der græder i det skjulte, så er forbøn med tårer desværre blevet en fremmed ting i vores moderne kirker.
frit efter Leonard Ravenhill