E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
19 Feb 2014 01:11
Forfatter
A. W. Tozer

Thi mange skal komme i mit navn og sige: »Jeg er Kristus; og de skal føre mange vild.« Matt. 24:5.
Vor Herre Jesus har sagt os forud, at der vil fremstå falske Messias'er. For det meste tænker vi på dem som nogle, der kommer udefra, men vi må huske, at de også kan opstå inden for selve menigheden.

Vi må være yderst omhyggelige med, at den Kristus, vi bekender os til, virkelig er Guds sande Kristus. Der er altid fare for, at vi måske følger en Kristus, som ikke er den sande Kristus, men en Kristus, som er formet af vor fantasi og dannet i vort eget billede.

Jeg må tilstå, at jeg har en følelse af ubehag, når jeg iagttager de tvivlsomme ting, som Kristus siges at gøre for folk i vor tid. Han anbefales ofte som en meget tjenstvillig storebror, der ikke gør forskel, og som er henrykt over at hjælpe os til at nå vore mål. Ydermere gør Han os den tjeneste ikke at stille spørgsmål, der kan gøre os forlegne med hensyn til vore moralske og åndelige hensigter med disse mål.
I vor iver efter at lede mennesker til at modtage Kristus er vi ofte fristet til at præsentere dem for og opfordre dem til at tage imod en Kristus, der kun er en karikatur af den hellige Kristus, som blev undfanget af Helligånden, født af jomfru Maria til at korsfæstes, og som på tredjedagen opstod fra de døde og nu har indtaget sin plads ved Guds højre hånd.

For eksempel er Kristus i løbet af de sidste få år blevet gjort populær blandt nogle såkaldte evangeliske kristne som en, der vil hjælpe den gudfrygtige bokser til at slå sin modstander bevidstløs i ringen, når der blot bliver bedt tilstrækkeligt. Han er også blevet omtalt som den, der har hjulpet en stor baseballspiller til at få den rette drejning på sit kast. I et andet tilfælde har Kristus hjulpet en præst, der var ivrig sportsmand, til at vinde et højdespring, ligesom Han har hjulpet en anden ikke alene til at komme først i runden, men også til at sætte en ny rekord i væddeløb. Han omtales også som en, der har hjulpet en bedende forretningsmand til at slå en konkurrent ud i handel. Det er oven i købet blevet sagt, at Han har hjulpet en bedende filmstjerne til at spille en rolle så utugtig, at den bringer en professionel prostitueret til at rødme.

Således bliver vor Herre den »brugbare« Kristus, en slags Aladdin-lampe, som gør mindre mirakler til fordel for enhver, der påkalder Ham.

Der er tilsyneladende ingen, som studser ved den tanke, at dersom Kristus ville træde ind i ringen og bruge sin guddommelige kraft til at hjælpe en bokser til at lamme en anden, så ville Han give den ene af de kæmpende en afskyelig fordel og gøre vold imod ethvert begreb om redelighed. Hvis Han ville hjælpe en forretningsmand til skade for en anden, ville Han vise ham en begunstigelse og afsløre en karakter, som er helt modsat Bibelens billede af den virkelige Kristus. 

Desuden ville vi have den usandsynlige situation, at herlighedens Herre kom den uigenfødte Adam til hjælp - på Adams betingelser!

Alt dette er for rædselsfuldt at tænke på, og jeg håber, at talsmændene for denne moderne tillempede Kristus ikke selv ser konsekvenserne af deres falske lære. Men måske ser de den og er ikke desto mindre villige til at tilbyde denne »brugbare« Kristus som menneskehedens Frelser. Om dette er tilfældet, så tror de i hvert fald ikke længere hverken på Kristi guddommelighed eller magt i disse ords rette betydning. Deres Kristus er en Kristus, der behager det kødelige menneske og ikke er ret fjernt fra hedenskabets guder.

Hele Guds hensigt med forløsningen er at helliggøre os og bringe os tilbage til Guds plan med os. For at nå dette, løser Han os fra jordisk ærgerrighed og drager os bort fra de billige og uværdige mål, som verdens mennesker higer efter. Et helliggjort menneske ville ikke drømme om at bede Gud hjælpe sig med at slå sin modstander eller vinde over en konkurrent. Han ville ikke ønske at opnå noget, om det skulle ske på en andens bekostning. Intet menneske, i hvem Guds Ånd bor, kunne få sig selv til at bede Gud om at slå en anden bevidstløs blot for at få en ussel gevinst eller vinde tilskuernes simple bifald.

En Josua, der kæmpede Herrens kampe, en David, der befriede Guds Israel fra filisterne, befandt sig på et højt plan, hvad angår moralske og åndelige principper; de var på linie med Guds plan i menneskehedens historie. Men at lære, at Kristus vil bruge sin hellige kraft til at fremme vore verdslige interesser, er at gøre vor Herre uret og skade vor egen sjæl.

Vi moderne evangeliske kristne har behov for at lære sandheden om Guds suverænitet og Kristi magt. Gud vil ikke lege med Adam; Kristus vil ikke bruges af Adams selviske afkom. Vi må hellere lære dette hurtigt, så at denne generations unge kristne kan spares for den forfærdelige tragedie, det er at følge en Kristus, som blot er en »brugbar« Kristus, og ikke, når alt kommer til alt, herlighedens sande Herre.

"dagens by 29-jul-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Vissenbjerg

Vissenbjerg er en by på det centrale Fyn med 3.118 indbyggere (2014), kendt for bl.a. sin storkro og sit terrarium. Byen er den højst beliggende by på Fyn. Byen ligger i Assens Kommune og hører tilRegion Syddanmark. Midt i Vissenbjerg står et 80 meter højt Fjernsynstårn, som kan ses 7 km væk og er byens vartegn. Tårnet er ejet af TDC og fungerer i dag som mobilmast.

Nordens ældste fund af homo sapiens, Koelbjergkvinden, dateret til ca. 8300 f.Kr. svarende til tidlig Maglemosekultur, stammer fra Vissenbjerg. Vissenbjerg var tidligere hovedby i Vissenbjerg Kommune, der blev nedlagt i 2007.

De store højdeforskelle præger især vejen fra syd mod Vissenbjerg. Denne bakke har mere end 50 højdemeter og har sin top midt i byen. Den går under navnet "Vissenbjergbakken" for tilrejsende, mens den af Vissenbjerggensere kaldes "Kirkehellebakken".

I Vissenbjergskoven findes punktet "Udsigten", hvorfra man har udsyn over hele Højfyn.

Allerede omkring år 1104, er der blevet skrevet og fortalt historier om de frygtindgydende røver fra Vissenbjerg, der boede i underjordiske gange under skovene omkring Vissenbjerg.

Ifølge sagn rummede Skoven ved Afgrunden hjemstedet for røverbanden "Vissenbjergrøverne," der skabte skræk og rædsel hos rejsende igennem Vissenbjerg. Derfor kaldes skoven ved Vissenbjerg forRøverskoven. På denne baggrund findes der i Vissenbjerg by en årlig fest kaldet Røverfesten. Festen er i dag en større begivenhed, hvor kendte musikere har spillet og stadig gør.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Jesus døde, mens han bad. Han fortsatte med at bede til det sidste. For bønnen var virkelig hans livs største vane. ... Ville det ikke være skønt, hvis bønnen kunne blive en ligeså naturlig og uundværlig vane for os, så at bønnens sprog helt naturligt ville vælde frem, når det engang bliver vores tur til at dø?
frit efter James Stalker