E-mail: admin@tro.dk

Dato for offentliggørelse
29 Apr 2017 21:39

De etablerede medier har i flere år tromlet danskernes bekymringer over muslimsk indvandring ned. Nu kommer det frem, at dansk forskning om indvandrere er fake med venstreradikal slagside.

Af André Rossmann

 

I Danmark har den kulturradikale politiske elite og medierne igennem årene undertrykt advarende indvandrerkritiske røster, tilbageholdt politisk ukorrekte informationer om muslimsk indvandring og tabuiseret dens konsekvenser.

Især for de venstreradikale medier har indvandrer- og flygtningepolitik et nærmest religiøst præg, hvor fakta skjules, såfremt det stiller migranter i dårligt lys, og hvor omtalen af etnicitet undlades, selv når oplysningen er relevant.

Nu kommer det frem, at dansk forskning, der afdækker problemer i minoritetsmiljøer, bliver modarbejdet, og forskernes redelighed bliver draget i tvivl.

I 2011 har Trygfonden og Dannerhuset udarbejdet en rapport om etniske minoritetskvinder på krisecentre. Rapporten viser bl.a., at 48 pct. af kvinder på krisecentre har etnisk minoritetsbaggrund. Ifølge Berlingske har Kvinfo, der forsker i køn og samfund, i flere år ignoreret nævnte rapport, da den indeholder ubehagelige fakta om vold og social kontrol i de muslimske miljøer.

Ifølge medforfatter på rapporten, Sofie Danneskiold-Samsøe, der i dag forsker på Professions Højskolen Metropol, bliver forskning, der viser negative sider af virkeligheden i minoritetsmiljøer, dysset ned i det danske forskningsmiljø.

"Der hersker en forestilling om, at forskningen skal opveje den massivt negative omtale, som minoriteter bliver udsat for. Man skal i stedet vægte mere positive sider af minoritetsmiljøet og undlade at udpege forskelle", siger Sofie Danneskiold-Samsøe.

Kultursociolog Mehmet Necef, der er lektor ved Syddansk Universitet og selv forsker i forholdene i minoritetsmiljøer, er enig i, at forskning, der viser en ubehagelig virkelighed, er ildeset. "Påpegning af negative aspekter ved nydansk kultur er kontroversielt i forskningsmiljøet. Det er ikke noget, som de fleste forskere vil snakke om eller arbejde med", siger Mehmet Necef.

Yvonne Mørck, som er lektor på RUC, mener, at berøringsangsten skyldes en angst for at sætte etniske minoriteter i et dårligt lys. "I forskningsmiljøet og det feministiske miljø mener modstanderne af den type forskning, at man bærer ved til racisternes bål. Man er bange for, at dokumentation for vold mod kvinder i etniske minoritetsmiljøer vil blive taget op af højrefløjen".

"dagens by 21-okt-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Skibby

Skibby - gadeparti.jpgSkibby ligger i Nordsjælland og er en by i Hornsherred med 3.146 indbyggere (2014). Skibby ligger i Frederikssund Kommune og tilhører Region Hovedstaden. I byen findes Skibby Kirke.

Skibby nævnes første gang i 1240 som købstad i Kong Valdemars Jordebog, men derudover vides meget lidt om byens historie.

Skibby har en forholdsvis stor kirke fra 1100, og den er et tegn på at byen har været af stor regional betydning. Skibby Kirke har nogle af landets bedst bevarede kalkmalerier, der er kendt internationalt. Grundet Skibbys beliggenhed midt i Hornsherred har byen ikke mange udenlanske turister, men der kommer ofte historie- og religions-studerende for at se kalkmalerierne.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Hvor ofte beder vi ikke noget i denne retning: "Herre, vær du nær ved Billy på en speciel måde!" Men er vi egentlig bevidst, om hvad vi beder? Forestil dig, at du som forælder skal overlade dine børn med en babysitter. Ville du da sige: "Åh, Betina, vil du ikke være nær ved børnene på en speciel måde?" Nej, vel! Du ville i stedet sige: "Betina, børnene skal være i seng kl. ni. De må gerne få en enkelt ting fra slikskabet, før de skal i bad. Sørg dog for, at de har lavet deres lektier allerførst. Du kan kontakte os på dette nummer."
David Jeremiah