E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
24 Apr 2013 00:55
Emner
Helligånden

Helligånden - Talsmanden!

Joh 16,12-13

v12 Jeg har endnu meget at sige jer, men det kan I ikke bære nu.
v13 Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde for jer.

Matt 10,19-20

v19 Men når de udleverer jer, så vær ikke bekymrede for, hvordan I skal tale, eller hvad I skal sige; for det skal blive givet jer i samme stund, hvad I skal sige.
v20 For det er ikke jer, der taler, men det er jeres faders ånd, som taler gennem jer.

Luk 12,10-12

v10 Enhver, som taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse. Men den, der spotter Helligånden, får ikke tilgivelse.
v11 Når de fremstiller jer i synagoger og for øvrigheder og myndigheder, så vær ikke bekymrede for, hvordan eller med hvad I skal forsvare jer, eller hvad I skal sige.
v12 For Helligånden vil i samme stund lære jer, hvad der skal siges."

Matt 12,32

Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse, hverken i denne verden eller i den kommende.

Mark 3,29

Men den, der spotter Helligånden, får aldrig i evighed tilgivelse, men er skyldig i en evig synd."

Mark 13,11

Og når de fører jer for retten, skal I ikke på forhånd bekymre jer om, hvad I skal sige; men det, som bliver givet jer i samme stund, det skal I sige; for det er ikke jer, der taler, men Helligånden.

Joh 14,16

og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid:

Joh 16,7-8

v7 Men jeg siger jer sandheden: Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer.
v8 Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom.

Joh 14,26

Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.

Apg 2,38

Peter svarede: "Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave.

2pet 1,21

for ingen profeti har nogen sinde lydt i kraft af et menneskes vilje, men drevet af Helligånden har mennesker sagt det, der kom fra Gud.

Joh 15,26

Når Talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen, sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om mig.

"dagens by 29-jul-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Vissenbjerg

Vissenbjerg er en by på det centrale Fyn med 3.118 indbyggere (2014), kendt for bl.a. sin storkro og sit terrarium. Byen er den højst beliggende by på Fyn. Byen ligger i Assens Kommune og hører tilRegion Syddanmark. Midt i Vissenbjerg står et 80 meter højt Fjernsynstårn, som kan ses 7 km væk og er byens vartegn. Tårnet er ejet af TDC og fungerer i dag som mobilmast.

Nordens ældste fund af homo sapiens, Koelbjergkvinden, dateret til ca. 8300 f.Kr. svarende til tidlig Maglemosekultur, stammer fra Vissenbjerg. Vissenbjerg var tidligere hovedby i Vissenbjerg Kommune, der blev nedlagt i 2007.

De store højdeforskelle præger især vejen fra syd mod Vissenbjerg. Denne bakke har mere end 50 højdemeter og har sin top midt i byen. Den går under navnet "Vissenbjergbakken" for tilrejsende, mens den af Vissenbjerggensere kaldes "Kirkehellebakken".

I Vissenbjergskoven findes punktet "Udsigten", hvorfra man har udsyn over hele Højfyn.

Allerede omkring år 1104, er der blevet skrevet og fortalt historier om de frygtindgydende røver fra Vissenbjerg, der boede i underjordiske gange under skovene omkring Vissenbjerg.

Ifølge sagn rummede Skoven ved Afgrunden hjemstedet for røverbanden "Vissenbjergrøverne," der skabte skræk og rædsel hos rejsende igennem Vissenbjerg. Derfor kaldes skoven ved Vissenbjerg forRøverskoven. På denne baggrund findes der i Vissenbjerg by en årlig fest kaldet Røverfesten. Festen er i dag en større begivenhed, hvor kendte musikere har spillet og stadig gør.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
På vegne af Gud byder jeg dig: Lad bønnen være det, som giver næring til din sjæl ligesom måltiderne giver næring til din krop. Og lad dine regelmæssige tider med bøn bevare dig i Guds nærvær hele dagen igennem.
frit efter François Fénelon