E-mail: admin@tro.dk


Dato for offentliggørelse	01 Mar 2012 00:13
URL	http://www.udfordringen.dk/

Historien bag Udfordringen

Udfordringen opstod i kælderen under "Projekt Hus" i København i 1973 under inspiration af "Jesus Revolutionen" - en flower-power agtig bevægelse, som begyndte i USA. Året før havde en gruppe unge kristne oprettet et blad i Norge under navnet "Utfordringen", og efter samtaler med disse initiativtagere, gik en gruppe danskere i gang med et lignende projekt. Blandt initiativtagerne var Jørgen Vium Olesen, en ung arkitekt, som senere blev ejer af Udfordringen og - efter at den var blevet en selvejende institution - dets første direktør.

Gadeavis

I starten var Udfordringen en gadeavis, som udkom med ujævne mellemrum, efterhånden som oplaget blev solgt. Hovedformålet med den var at fortælle om kristen tro - men på en ny og anderledes måde, som appellerede til især unge.

Månedsavis

Hurtigt udviklede Udfordringen sig til at udkomme i abonnement 6 gange om året, og fra 1975 hver måned. Mange havde nu fået øje på avisen og læste den dels selv, dels gav de den videre til interesserede. Det var ikke ualmindeligt, at en abonnent fik tilsendt 10 eksemplarer hver måned.

I avis-kioskerne

Avisen kom nu også ud en række kiosker, og der blev gjort et stort arbejde for at få abonnenterne til at købe deres avis i en kiosk. På den måde ville kioskerne sælge aviser, og beholde Udfordringen blandt deres tilbud. Kiosk-salget var i starten en succes, men efterhånden blev det svært at få solgt aviserne. Tusindvis af eksemplarer kom tilbage igen - og desværre først mange måneder senere på grund af de regler, Bladkompagniet arbejdede med.

Medarbejdere

Blandt de mange kreative personer, som arbejdede på Udfordringen, var Benny Alex, Leon Have, Per Hansen, Rie Pedersen, Kirsten von Moos, Carl Anker Mortensen, - samt en lang række frivillige (f.eks. Svend Boysen, Michael Harry,).

Forlaget opstår

Allerede i 1974 fik Jørgen Vium Olesen den idé at trykke plakater i farve med bibelvers på 5 forskellige sprog. Det blev en stor succes. I 1976 deltog Jørgen på en international udstilling i London og derefter på bogmessen i Frankfurt, hvor man fik de første kontakter for bogen "Skabelsen" (en smuk gavebog med store farvebilleder), som derefter blev trykt på 8 sprog i 61.000 eksemplarer. Det var dyrt, og avisen var i pengenød. Derfor sendte man simpelthen bogen ud til alle abonnenterne - i håb om, at de ville købe den! De trofaste abonnenter bakkede op - avisen var reddet, og et nyt forlag, som fik navnet "Scandinavia" var opstået.
Allerede i 1980 udgav man den første billedkalender med bibelvers i 42.000 ekspl. på 5 sprog. I 1981 overgik forlaget fra privateje til en selvejende institution. Jørgen blev både formand for bestyrelsen og daglig leder.

Baghuset i Nørregade

Efter en tid at have boet til leje i Folkekirkens Nødhjælps bygning ved Bispegården, var man nu flyttet ind i en 4 etagers baggårds bygning i Nørregade 32, tæt på Nørreport station. Mange kom og gav en hånd gratis eller uden at få ret meget for. Der var begejstring for sagen. Forlaget blev delt op i afdelinger og man forsøgte at få styr på administrationen i det kreative hus.
I baghuset blev en af etagerne senere indrettet til musikforlaget "Nye Toner" med moderne kristen musik. Det var startet af Mogens Koch Pedersen ud fra Cliff Richards ord: "Why should the Devil have all the good music?" - og drevet videre under ledelse af Per Hansen og senere andre under forskellige navne. Men det lykkedes aldrig at få musik-afdelingen til at give overskud.

Udfordringen i krise

Da de fleste kræfter nu blev brugt på forlaget, gik det ud over avisen. Det skete ofte, at satsen blev kørt på motorcykel til trykkeriet tidligt om morgenen, efter at medarbejderne havde arbejdet hele natten...
Mens forlaget voksede - og på et tidspunkt havde større eksport end Gyldendal! - gik det oplaget på Udfordringen ned under 4.000 ekpl..

En ny vision fødes

Samtidig - i 1984 - fik journalist Henri Nissen i Calcutta en stærk vision om at skabe en ny avis. Da han var redaktør på Kristeligt Folkepartis ugeavis Idé Politik forsøgte han først at overtale partiet til at privatisere avisen, som på få år havde et opnået et oplag på over 5.000. Men forslaget faldt i hovedbestyrelsen.
Kort efter forlod han ugeavisen for at arbejde med mission i Bangladesh og Nepal. (Idé Politik mistede igen oplag og måtte nogle år senere omdannes til et medlemsblad kun seks gange årligt.)
I stedet kastede Henri sammen med en anden tidl. Idé Politik-redaktør, Bent Dahl Jensen, sin kærlighed på det hensygnende Udfordringen.
De ville forny avisen og udgive den hver uge! Den skulle være en aktuel ugeavis for de aktive i både frikirker og folkekirken og fortælle om tro på en ikke-indforstået måde, som kunne appellere til mennesker udenfor de kristne kredse.
De sendte i 1985 uopfordret deres plan til bestyrelsen, som efter at have undersøgt sagen, gjorde Henri Nissen til redaktør, mens Bent Dahl blev tilknyttet pressebureauet Daneu i første omgang. Senere blev han medredaktør og chefredaktør i en periode. Avisen voksede igen i oplag, ligesom annoncemængden steg. Eksperimentet lykkedes. De gamle abonnenter blev - og nye kom til. Avisen klarede sig bedre som ugeavis end som månedsavis.

Forlag og avis delt

I 1988-89 besluttede bestyrelsen af teologiske grunde at dele forlaget og avisen i to selvstændige fonde. I forbindelse med udskillelsen, blev Udfordringen fysisk flyttet til Christiansfeld, hvor den fik til huse i en bygning ejet af Brødremenigheden, men uden forbindelse i øvrigt. Trods udskillelsen og de dønninger, det skabte, blev avisens økonomi i løbet af få år igen sund og oplaget toppede i 1996 med over 8.000 abonnenter. Samme år forlod Henri Nissen igen avisen for at rejse til Afrika som radio-missionær.

Ny redaktør og forsøg på en ny linje

Frikirkepræst Leif Munk, som en længere årrække havde siddet i bestyrelsen, blev ny redaktør. Han kom med ny inspiration fra Norge og forsøgte at udbygge avisen med bl.a. en sektion med undervisningsstof om kristne emner. Avisens sidetal blev forøget, og der førtes en mere markant frikirkelig linje. Dette skete ikke mindst for at imødegå konkurrencen fra et nyt blad "Ny Vision", som Jørgen Vium Olesen nu udgav. Da økonomien samtidig var på vej nedad med underskud tre år i træk og samarbejdet mellem leder og bestyrelse ikke længere fungerede, blev Leif Munk opsagt.

Tilbage til den åbne linje

Opsigelsen skabte naturligvis turbulens og da Henri Nissen netop vendte hjem fra Afrika, spurgte bestyrelsen ham om at vende tilbage til avisen, selv om han havde fået en anden stilling i Sudanmissionen som informationssekretær.
Avisen vendte nu tilbage til den bredere og mere åbne linje med vægt på nyhedsstof og journalistik.

Nye initiativer

Økonomien er gennem de seneste år igen kommet på fode og abonnements tallet er voksende. Et musikforlag "Hosianna" er blevet opkøbt og drives nu sammen med avisen og med salg på Internettet.
Selve avisen er også fra år 2000 kommet på Internettet med en meget omfattende hjemmeside og med et omfattende arkiv.
Avisen har arbejdet med planer om at udgive et mere udadvendt magasin til salg i kiosker.

"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:

Maribo
Maribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856 på Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!

De mægtigste bønner fødes ikke igennem lange og tunge bønnetider, men igennem hjerter, der bliver smittet af Guds kærlighed.

frit efter Richard J. Foster

Overblik

Kategorier

Om tro.dk

Denne portal har til hensigt at bibringe spændende artikler for den som interesserer sig for livets vigtigste spørgsmål. Den tager udgangspunkt i den kristne trosverden, men vil på sigt også gerne belyse trosretninger, som kan være vanskelige at forholde sig til. En del af teksterne er på engelsk, da langt de fleste artikler er gode artikler fundet andetsteds på nettet.
Der er også artikler på norsk, samt enkelte på flere sprog.
Rigtig god fornøjelse - skriv her hvis du ønsker at gøre opmærksom på noget!