E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
01 Mar 2012 00:11
URL
http://www.modmaalet.dk

Mod Målet var et evangelisk tidsskrift, der blev redigeret af cand.jur. Poul Madsen (21.1.1916 – 1.7.2009) fra april 1947 til marts 2009. Bladet hed oprindeligt ”Det Salige Håb” og udkom første gang i 1940. Poul Madsen overtog bladet efter prokurist Niels Sørensen, der grundlagde bladet. Poul Madsen ændrede navnet til ”Mod Målet”, inspireret af ordet ”Et gør jeg: idet jeg glemmer, hvad der er bagved, og rækker efter det, der er foran, jager jeg frem mod målet, den sejrspris, som Gud fra det høje kaldte os til i Kristus Jesus”. (Fil. 3, 13b-14)

Bladet blev udsendt gratis til dem, der ønskede det. I alle årene hvilede bladets økonomi alene på frivillige gaver.

Bladet havde mange læsere i de nordiske lande, men fandt også læsere udenfor Norden. Vi håber, at hjemmesiden gør bladets tidløse artikler tilgængelige for nye læsere og nye generationer.

Mod Målets læsere havde vidt forskellig kirkelig baggrund. Der var læsere med deres daglige gang i Folkekirken, Luthers Mission og i frikirkelige forsamlinger. Selv grundlagde Poul Madsen det evangeliske arbejde, der gik under betegnelsen Kristent Fællesskab. Hele Poul Madsens virke i ind- og udland havde det ene formål ”at åbne skrifterne”. Kristent Fællesskab var aldrig tænkt som en ny frikirke, men alene et åndsfællesskab åbent for kristne, uanset hvor de ellers havde deres tilknytning.

Vi vil løbende lægge artikler ud på hjemmesiden, i det omfang vi får konverteret dem til pdf-format. Ligeledes lægger vi prædikener og bibelundervisning ud i digitalt format i takt med, at vi får digitaliseret det materiale, vi har på bånd.

Ligeledes vil det være muligt at købe bøger og Poul Madsens ”Bibeloversigt” så længe lager haves.

Vi ønsker med denne side, at gøre et materiale, der har opbygget mange tilgængeligt for ”hiin enkelte”, fastholdende bladets formål ”at åbne skrifterne”.

"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Mange af livets “små" sejre, der fører os frem til de store gennembrud, vil ofte kunne føles som nederlag. Når endnu et år er gået uden det længe ventede gennembrud, vil det sjældent føles som en sejr, at man fortsat har nok tillid til Guds trofasthed til at blive ved med at bede om et indgreb. Tværtimod.
Peter Tinggaard