E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
28 Oct 2017 22:49
Forfatter
Jakob Kristensen

Hvad er synd mod helligånden?

Synd eller bespottelse mod Helligånden er et emne, der har været oppe mange gange, og noget som har skabt frygt hos rigtig mange kristne. Findes der virkelig en synd, der ikke kan tilgives og endnu vigtigere, har du begået den synd?

Sandelig siger jeg jer: Alt skal tilgives menneskenes børn, forsyndelser og bespottelser, hvor meget de end spotter. Men den, der spotter Helligånden, får aldrig i evighed tilgivelse, men er skyldig i en evig synd.«
Mark. 3, 28-29

Findes der virkelig utilgivelig synd?

Ja! – og nej. Teksten i Markus har en dobbelthed. Jesus starter med at sige, at “alt skal tilgives menneskenes børn”, uanset om det er synd eller bespottelse og uanset hvor meget.
Betegnelsen menneskenes børn betyder ikke, at tilgivelsen kun er forbeholdt børn, det er blot en betegnelse for menneske – ligesom Jesus ofte betegnes som menneskesønnen.

Men lige efter Jesus har sagt, at alt kan tilgives, så kommer den efterfølgende sætning: “Men den, der spotter Helligånden, får aldrig i evighed tilgivelse, men er skyld i en evig synd.” Så ja, der findes én synd, der ikke kan tilgives.

Har du syndet mod Helligånden?

Mange frygter eksempelvis, at hvis man har været frustreret og skældt Gud, Jesus og Helligånden ud eller lignende, så har man syndet mod Helligånden. Men læser vi Bibelen, ser vi gentagne gange folk skælde Gud ud, bl.a. David i Salmernes Bog. Det er altså ikke det samme som at bespotte Helligånden.

Det ser vi direkte i parallelberetningen i Mattæusevangeliet.

Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse …
Matt 12, 32

Nogle kan også frygte, at det er synd mod Helligånden, ikke at bekende sig som kristen over for sin omgangskreds. Men dette er ikke tilfældet. 

Helt konkret ser vi det også ved både Paulus og Peter i Bibelen. Paulus fik tilgivelse for at forfølge og henrette kristne, og Peter fik tilgivelse for at benægte Jesus tre gange, mens Jesus var under forhør, i ypperstepræstens gård.

Men hvad er bespottelse af Helligånden så?

Helligåndens opgave

For at finde ud af det er vi nødt til at kende Helligåndens formål og opgave.. Det fortæller Jesus os i Johannesevangeliet:

Og når han [Helligånden] kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom. Om synd: at de ikke tror på mig; om retfærdighed: at jeg går til Faderen, og I ser mig ikke længere; om dom: at denne verdens fyrste er dømt.
Joh 16, 8-11

Helligåndens opgave er altså blandt andet, at overbevise os om synd, og at vi derved har brug for Jesus. Det er netop her, vi finder essensen af, hvad Jesus sagde i Markusevangeliet.

Der findes altså én utilgivelig synd, nemlig ikke at være bevidst om eller bekende sin synd.

Da Jesus døde på korset, sonede han al vores synd, uanset hvad vi gør, og hvor meget vi gør det, så har Jesus allerede sonet det. Det er gjort en gang for alle på forskud.

Men Gud har givet os en fri vilje, til at vælge ham til eller til at vælge ham fra, og vælger vi ham fra, ja så vælger vi også hans frelse fra, og det lader os stå tilbage med al vores synd – uden tilgivelse.

Konklusion

Synd mod Helligånden er altså ikke en enkeltstående begivenhed eller en fejltagelse, det er et valg, valget hvor du vælger Jesus fra og ikke ønsker tilgivelse for din synd – det er der ingen tilgivelse for, hverken i dag eller på den nye jord. Men vælger du at vende dig mod Jesus og bekende din synd, ja så synder du ikke mod Helligånden og behøver ikke frygte det.

"dagens by 5-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Roskilde

Roskildes våben.pngRoskilde ligger på Østsjælland og er en af Danmarks ældste byer, med en beliggenhed ud til den sydøstlige del af Roskilde Fjord. Den er hovedby for Roskilde Kommune midt mellem KøbenhavnRingstedHolbæk og samtidig Danmarks 10. største by med 48.721 indbyggere. Byen tilhører Region Sjælland.

Sømmested herredsting har ligget i Roskilde inden byen blev bygget, der af gadenavnet Bondetinget. Der er endnu ikke fundet arkæologiske beviser på byens grundlæggelse, men ifølge Adam af Bremen så blev Harald Blåtand begravet i Roskilde "danernes konge-sæde", i en kirke han selv havde bygget til ære for Treenigheden (ligesom Domkirken). Dog fortæller sakserkrøniken, som er før Adam af Bremen den samme historie, men her er det Svend Tveskæg (død 1014) der bygger kirken og bliver begravet i den. Der har ligget en kongsgård i Roskilde, og den første kongsgård har sikkert ligget nær domkirken og det er rimeligt at "Roskilde" oprindeligt er et navn på en gård, som har navn efter en kilde på gårdens marker, da Roars kilde har sit udspring under 100 meter fra den nuværende Roskilde Domkirke.

Lejrekrønikken fortæller at sagnkonge, Ro (Roar, Roir), er byens grundlægger, hvilket kunne forklare navnet.

I 1020 blev byen bispesæde, hvilket gjorde Roskilde til Kirkens vigtigste by i Danmark. Under Knud den Store var der planer om, at byen ligefrem skulle være ærkebispesæde, men denne titel gik i stedet til Lund i 1104. Absalon foranstaltede byggeriet af en teglstenskirke i 1170, der senere skulle blive til Roskilde Domkirke. De næste mange biskopper, alle af Absalons Hvide-slægt, fortsatte udviklingen af kirkebyggeriet, hele 12 kirker blev opført de næste år, samt en del klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
“Jeg siger jer: Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, der søger, finder; og den, der banker på, lukkes der op for."
Jesus (Luk 11,9-10)