E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
04 Dec 2013 22:49

Arkæologisk fund bekræfter Bibelen: 
Kvittering til Nebukadnesars hofchef

En lertavle bekræfter nu navn og titel på en person nævnt i Bibelen.

Sådan ser ?kvitteringen? på den lille lertavle ud.

Den østrigske assyriolog dr. Michael Jursa har gjort et bemærkelsesværdigt fund på British Museum. 
I et depot med 130.000 tavler skrevet med kileskrift, stødte han på en tavle, der ikke er meget større end en tændstikæske.
Tavlen viste sig at være en kvittering til Nebukadnesars hofchef, Nebo-Sarsekim, for hans guld-donation til templet i Esagila i det gamle Babylon. Det spændende er, at Nebo-Sarsekim er nævnt i Bibelen!
På lertavlen står der, at den er affattet den 18. dag i den 11. måned i Nebukadnesars tiende regeringsår, hvilket svarer til det tidlige forår i år 595 før Kristus. 
I Gamle Testamente nævnes ?hofchefen Nebo-Sarsekim? en enkelt gang. Det er i Jeremias Bog kap. 39,3. Her fortælles, at han var én af de stormænd, der var med, da Nebukadnesar indtog Jerusalem i 587 f. Kr.
Ifølge lektor i Gamle Testamente ved Menighedsfakultetet, Carsten Vang, styrker det Bibelens troværdighed. Når en sådan ikke-bibelsk kilde bekræfter eksistensen af en helt igennem ubetydelig biperson i Jeremias? Bog, tyder det på, at Jeremias? Bog gengiver faktiske hændelser og omtaler faktiske personer.
Dette fund føjer sig til den efterhånden lange række af personer i Bibelen, hvis navne er fundet i tekster fra samtiden.

Er der mere, hvor 
det kommer fra?

Carsten Vang pointerer desuden, at fundet med al tydelighed viser, hvordan tusindvis af tekster bare ligger i museernes magasiner og venter på, at nogen får studeret og tolket dem, og får dem sat ind i deres rette historiske sammenhæng.
- Det er usandsynligt, at der ikke ligger mere af interesse for forståelsen af Bibelen i de mange tusinder af lertavler, som endnu ikke er blevet læst og oversat, siger han.
- Det er en spændende tanke!
CR/Tabita

Emner
Arkæologi
"dagens by 12-jul-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Assens

Assens segl.jpgAssens er en fynsk købstad ved Lillebælt med 5.956 indbyggere (2014). I Kong Valdemars Jordebog er Assens opført med navnet Asnæs, og bynavnet betyder et næs bevokset med asketræer. Byen ligger i Assens Kommune og hører til Region Syddanmark.

Søhelten Peter Willemoes blev født i Assens i 1783.

Byen Assens omtales første gang i Kong Valdemars jordebog i 1231. Efterhånden udviklede den sig, og i 1524 opnåede byen købstadsrettigheder givet af kong Frederik 1. Få år senere blev byen stort set jævnet med jorden under Grevens fejde og plyndret af kong Christian 3.'s tropper efter slaget ved Øksnebjerg. Den ringmur, som byen oprindeligt var omgivet af, blev herefter revet ned.

Under Christian 4. blev byen igen befæstet, nu med volde og grave, men under svenskekrigene blev byen endnu en gang stormet og plyndret, denne gang i 1658 af svenske tropper, der i den strenge vinter gik over isen på Lillebælt fra Jylland.

Assens var fra Middelalderen det primære overfartssted til Slesvig og derved knudepunkt for trafikken mellem København og Hamborg. Byens kirke med et ottekantet tårn, Vor Frue Kirke, stammer fra det 15. århundrede. I det 19. århundrede blev byen for alvor udviklet med anlæggelse af en egentlig havn i 1820, gasværk i 1855 og jernbaneforbindelsen fra Tommerup i 1884.

Med anlæggelsen af Den Gamle Lillebæltsbro ved Middelfart mistede Assens sin betydning som forbindelse mellem Jylland og Fyn, og byens udvikling stagnerede i midten af 20. århundrede.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Ægte forbøn er ikke, at identificere sig med sin bror og søster, men at identificere sig med Gud.
Oswald Chambers