E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
04 Dec 2013 21:33
Forfatter
Thomas Teglgaard

»Og jeg så en stor hvid trone og ham, der sad på den. For hans ansigt måtte både jord og himmel flygte, og der var ingen plads til dem. Og jeg så de døde, både store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet, og en anden bog blev åbnet, det er livets bog, og de døde blev dømt efter deres gerninger ifølge det, der stod skrevet i bøgerne. Og havet gav sine døde tilbage, og døden og dødsriget sine døde, og de blev dømt, enhver efter sine gerninger. Døden og dødsriget blev styrtet i ildsøen. Det er den anden død, ildsøen. Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han styrtet i ildsøen.« Åb. 20, 11-15 

Kære læser! Det, du læser her, er det vigtigste og mest alvorlige, verdenshistorien har til gode. Du og jeg, Gandhi og Adolf Hitler, Julia Roberts og statsministeren og din mor og alle mennesker i hele verden kommer hertil, til den store og endelige dom. 
Den dag dømmer Gud, og der er ingen mulighed for at anke hans dom. Dømmes du til den anden død, ildsøen, er alt håb ude. Altid skal du pines der, og der er ingen mulighed for redning. 

Det er rædselsfuldt at tænke på. Ildsøen, som oprindeligt slet ikke var tiltænkt os mennesker, men døden og Djævelen. Ildsøen skal alle mennesker, som ikke er indskrevet i livets bog, kastes i. Så kan folk sige, hvad de vil! De kan indvende, at Gud er ond, hvis han virkelig vil gøre alvor af truslen. De kan nægte at tro, at han eksisterer. De kan modbevise hans eksistens med kulstof 14-metoden og med hjælp fra Darwin og alverdens førende atomfysikere og geologer. De kan uddanne sig til præster og kalde sig fagfolk; de kan endda være både biskopper og paver og prædikanter og magiske helbredere. Fornægter de fortabelsens mulighed, fornægter de Jesu lære, og ve de arme mennesker! Bibelen taler klart og entydigt her: Der er en fortabelse, der er en ildsø; og de, som ikke er indskrevet i livets bog, ender der, hvor gruopvækkende og u-humanistisk det end lyder. 

Du skal ikke frygte sygdom. Du skal ikke frygte smerte. Du skal ikke frygte eksamen. Du skal end ikke frygte din tysklærer. Nej, det, du skal frygte, er, at dit navn ikke er indskrevet i livets bog. Det er Gud og hans dom, der skal holde dig vågen om natten, ikke alt det andet. Selv ikke Satan; lad være med at beskæftige dig med ham, han er det ikke værd. Nej, frygt kun Gud! 

Der er en ting, det gælder om for dig, der læser dette, og det er at søge at få dit navn i livets bog. Hvordan gør du det? Det gør du ved at tage imod Jesus. Ved troen på ham indskrives du i bogen, og den Dommens Dag, som er så skræmmende, vil i stedet blive dagen, du ser frem til med glæde og frimodighed. 
(Gengivet med tilladelse af forfatteren)

Emner
Dom
Dokumenttype
Forkyndelse
"dagens by 11-okt-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Jelling

Jelling - kirken set fra Gorms Høj.JPGJelling er en stationsby i Sydjylland med 3.370 indbyggere (2014), beliggende i Jelling Sogn ca. 10 kilometer nordvest for Vejle. Byen ligger 105 meter over havets overflade. Jelling ligger i Vejle Kommuneog hører til Region Syddanmark. Byen er først og fremmest berømt for de olddanske monumenter Jellingstenene.

Jelling Kirke er en frådstenskirke fra ca. år 1100. Der har tidligere ligget tre trækirker på stedet. Harald Blåtand rejste den første kirke på stedet sandsynligvis som gravminde over sin far Gorm den Gamle.

Den lille Jellingsten blev rejst omkring år 950 af Gorm den Gamle over hustruen Thyra Danebod. Den store Jellingsten er rejst af Gorms søn Harald Blåtand omkring år 965 som et minde over hans afdøde forældre Gorm og Thyra og med en erklæring om, at "Harald samlede Danmark og Norge og gjorde danerne kristne". Sidstnævnte sten har man også kaldt for Danmarks dåbsattest.

Til Jelling-monumenterne hører også de to kæmpegravhøje, hvor det menes at Gorm og Thyra har ligget begravet. Disse er blandt de største i Danmark.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Bønnens magt kan måske ikke bevises, men én ting ved jeg: Når jeg beder, sker der "tilfældigheder". Men når jeg undlader at bede, så sker disse "tilfældigheder" ikke.
frit efter Dan Hayes