E-mail: admin@tro.dk

Bibelen er en forunderlig bog. Den kan læses af børn og voksne, lærd og ulærd, og man kommer aldrig til ende med den. Når man synes, at man har læst det hele, springer nye forunderlige hemmeligheder frem som blomster på Arons stav. Man begejstres igen og igen over denne bogs fuldkommenhed. 

Bibelens slægtstavler
Tænk på de mange slægtstavler i Bibelen. Det er de steder, som de fleste af os springer hurtigt hen over. Men selv her kan man blive overrasket. Tag for eksempel Adams slægtstavle i 1. Mosebog kapitel 5. Vidste du, at der her er et skjult Evangelium om Kristus? 

Hvert navn i denne slægtstavle - ja, i hele Bibelen - har en betydning. Mødrene gav deres børn navne i forhold til situationer, oplevelser eller forjættelser fra Gud. Ofte modtog de guddommelig inspiration til navnet. Da Eva fik sin tredje søn, gav hun ham navnet Set, idet dette navn udtrykte hans kald, nemlig at være udvalgt til at gå i den myrdede Abels sted. 

Navnenes betydning:
Da Enok fik en søn, kaldte han ham Metusalem. Navnet er udledt af muth, som betyder "død", og shalac, som betyder "skal bringe". Det ser ud til, at Gud havde åbenbaret Enok den kommende syndflod, og tiden for den. Metusalem var et levende vidnesbyrd for Guds plan. "Hans død skal bringe" syndfloden. 

Ind imellem finder vi kvinder, som i ydmyghed og lydighed til Gud gav deres drengebørn navne, som vi ville skamme os over. Tænk på Rebekka, der gav en af sine sønner navnet Jakob, som betyder bedrager. Det har sikkert været Rebekka meget imod, men det var Guds vilje, for Han ville forvandle Jakob fra en bedrager til en Israel, en Guds fyrste. 

Adams slægtsbog
Således har alle navne en betydning. Det gælder også navnene i Adams slægtsbog frem til Noa. Her er betydningen af hvert enkelt navn: 

Adam: Menneske
Set: Udvalgt  
Enos): Dødelig/elendig
Kenan: Sorg
Mahalal'el: Den velsignede Gud
Jered: Skal komme ned  
Enok: Lærende/overbevisende  
Metusalem: Hans død skal bringe  
Lemek: Den fortvivlede  
Noa: Trøst/hvile  


Den forunderlige hemmelighed
Ser vi på disse 10 slægtled under ét, danner der sig et billede for os, en sætning, som udtrykker Guds forjættelse og Israels håb om en kommende Messias. Hvis vi sætter betydningen af navnene efter hinanden, får vi i følgende sætning: 

Mennesket (er) udvalgt (til sorg, (men) den velsignede Gud komme ned lærende/overbevisende (at) Hans død skal bringe den fortvivlede trøst/hvile 

Her er Evangeliet forkyndt årtusindere før Kristi fødsel. Paulus skriver i brevet til efeserne: 

"Thi før verdensgrund blev lagt, har han (Gud) udvalgt (Kristus) til at være hellige og uden dadel for hans åsyn ". 

Gud lagde vor frelse rede for os allerede i tidernes morgen, og af nåde forkyndte han sin plan århundreder, ja årtusinder forud. Hans Ord har vi i vores Bibel, og sikken en forunderlig bog. Der findes ikke nogen magen til.

"dagens by 5-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Roskilde

Roskildes våben.pngRoskilde ligger på Østsjælland og er en af Danmarks ældste byer, med en beliggenhed ud til den sydøstlige del af Roskilde Fjord. Den er hovedby for Roskilde Kommune midt mellem KøbenhavnRingstedHolbæk og samtidig Danmarks 10. største by med 48.721 indbyggere. Byen tilhører Region Sjælland.

Sømmested herredsting har ligget i Roskilde inden byen blev bygget, der af gadenavnet Bondetinget. Der er endnu ikke fundet arkæologiske beviser på byens grundlæggelse, men ifølge Adam af Bremen så blev Harald Blåtand begravet i Roskilde "danernes konge-sæde", i en kirke han selv havde bygget til ære for Treenigheden (ligesom Domkirken). Dog fortæller sakserkrøniken, som er før Adam af Bremen den samme historie, men her er det Svend Tveskæg (død 1014) der bygger kirken og bliver begravet i den. Der har ligget en kongsgård i Roskilde, og den første kongsgård har sikkert ligget nær domkirken og det er rimeligt at "Roskilde" oprindeligt er et navn på en gård, som har navn efter en kilde på gårdens marker, da Roars kilde har sit udspring under 100 meter fra den nuværende Roskilde Domkirke.

Lejrekrønikken fortæller at sagnkonge, Ro (Roar, Roir), er byens grundlægger, hvilket kunne forklare navnet.

I 1020 blev byen bispesæde, hvilket gjorde Roskilde til Kirkens vigtigste by i Danmark. Under Knud den Store var der planer om, at byen ligefrem skulle være ærkebispesæde, men denne titel gik i stedet til Lund i 1104. Absalon foranstaltede byggeriet af en teglstenskirke i 1170, der senere skulle blive til Roskilde Domkirke. De næste mange biskopper, alle af Absalons Hvide-slægt, fortsatte udviklingen af kirkebyggeriet, hele 12 kirker blev opført de næste år, samt en del klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Vi skal ikke forvente at blive mere og mere lig Jesus, hvis ikke vi vil følge hans eksempel og bruge meget tid sammen med Gud.
frit efter E. M. Bounds