E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
10 Nov 2013 22:47
Forfatter
David Wilkerson

Det er på høje tid, at tale imod den Hollywood-hellighed og show business frelse som nu har inficeret Guds hus. Hvor må det bedrøve Guds hjerte, at se så mange, som kalder sig kristne, fordærve og tilsmudse sig selv ved djævelens bord. Der er en cancerknude af verdslighed som vokser i menigheden.

Gud har ikke kaldet mig til at rense menigheden. Jeg er ikke en super-troende som gør mig til doms over andre som ikke lever op til min personlige standard. Jeg er kun en almindelig simpel kristen, som er forfærdet over al den krukkede vellystighed og verdslige indflydelse som kryber ind i menigheden. Tiden er inde til at dømme en retfærdig dom og afsløre alt ugudeligheden, som er en hån mod alt hvad der er helligt. Og må Gud hjælpe mig med at gøre det i kærlighed og uden at gøre nogle bestemte personer eller grupper ondt med vilje.

Lad mig begynde med at minde os alle om hvad Gud befaler os, som hævder at være født på ny. Guds Ord befaler os at "bryde ud" og "komme væk" fra denne verdens ånd.

"Træk ikke på samme hammel som de vantro! For hvad har retfærdighed med lovløshed at gøre, eller hvad har lys til fælles med mørke? Hvordan kan Kristus og Beliar stemme overens, eller hvordan kan en troende have lod og del med en vantro? Hvilken sammenhæng er der mellem Guds tempel og afguderne? For det er os, der er den levende Guds tempel, som Gud også har sagt: »Jeg vil bo og vandre midt iblandt dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.« Derfor: »Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ikke ved noget urent! Så vil jeg tage imod jer." (2. Kor. 6, 14-17).

Der er karismatiske kristne som hævder at være fyldt med Helligånden, som stadigvæk drikker deres øl, vin og Whisky. Tungen, som taler "alle himmelske sprog", er badet i alkohol og indhyllet i røg. Rygning er en nedbrydende vane, men mange kristne nægter stadigvæk at aflægge denne vane. Drikkeri blandt "kristne" er ødelæggende for mange unge mennesker, som er forvirrede over dobbeltmoralen. Min Bibel siger:

"Mine kære, skal vi rense os selv for alt snavs på krop og ånd og være hellige i gudsfrygt." (2. Kor. 7, 1).

Hashrygende, pillemisbrugene teenagers kommer til mig med dette spørgsmål: "Hvordan kan disse mennesker, som ryger cigaretter og drikker alkohol være nedsættende overfor at ryge hash og spise piller? De har deres egne vaner og de er lige så slemme. De er de værste hyklere. Få dem til at se på sig selv, før du prædiker for os om at vi skal bryde med vores vaner."

Det, som bekymrer mig mest, er den dårlige indflydelse.

Dokumenttype
Forkyndelse
"dagens by 23-aug-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Måløv

Måløv er en københavnsk forstad. Forstaden har 8.681 indbyggere (2006), heraf 6.438 i Ballerup Kommune og 1.523 i tilstødende bebyggelser i Furesø Kommune, som udgør den nordlige del af bebyggelsen Jonstrup. Måløv er i dag sammenvokset med den sydlige naboby Smørumnedre til et byområde.

Måløv er Ballerup Kommunes ældste by. Siden oldtiden har der boet mennesker omkring Måløv, det beviser de mange gravhøje på egnen og de mange arkæologiske fund og udgravninger, der er foretaget. I middelalderen tilhørte al jorden omkring Måløv Hvideslægten. Det menes at Absalons farbror Ebbe Skjalmsen havde sin hovedgård i Knardrup, og det var hans søn Sune Ebbesen, der opførte Måløv Kirke i ca. 1150.

Måløv Kirke er byens ældste bygning, og dele af kirken blev opført allerede i begyndelsen af 1100-tallet, men blev først bygget helt færdig mellem år 1200 og 1250.

Som alle andre omkringliggende landsbyer opstod Måløv som en udflytterby i den samme periode. Det vides ikke med sikkerhed hvor gammel Måløv er. Navnet på landsbyen Måløv forekommer nemlig ikke - som nogle historikere har formodet - i pavebrevene fra 1180'erne og 1190'erne til Absalon med diverse pavers stadfæstelse af ærkebispens ejendomsret til en række landsbyer i København omegn, dog undtaget Vanløse.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Dette er den største uoverensstemmelse, Gud har med sit folk i dag: Selv om han har givet kirken et utal af løfter i forhold til bønnen, så er der alligevel kun meget få, der virkelig prioriterer bønnen højt.
frit efter A. T. Pierson