E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
24 Apr 2013 00:43

Evner - Talenter - Åndelige gaver!

Rom 12,4-6

v4 For ligesom vi har ét legeme, men mange lemmer, alle med forskellige opgaver,
v5 således er vi alle ét legeme i Kristus, og hver især hinandens lemmer.
v6 Vi har forskellige nådegaver, alt efter den nåde, vi har fået: Den, der har profetisk gave, skal bruge den i overensstemmelse med troen;

Rom 12,7-8

v7 den, der har en tjeneste, skal passe sin tjeneste; den, der underviser, sin undervisning;
v8 den, der formaner, sin formaning; den, der giver, skal give rundhåndet. Den, der er forstander, skal være det med iver, og den, der øver barmhjertighed, skal gøre det glad og gerne.

1Kor 12,4

 Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme.

1Pet 4,10-11

v10 Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået.
v11 Den, der taler, skal tale med ord fra Gud; den, der tjener, skal tjene med den kraft, Gud giver, for at Gud i alle ting må blive herliggjort ved Jesus Kristus. Æren og magten er hans i evihedernes evigheder! Amen.

1Kor 12,27-28

v27 I er Kristi legeme og hver især hans lemmer.
v28 Og i kirken har Gud sat nogle til at være for det første apostle, for det andet profeter, for det tredje lærere, endvidere nogle med kraft til at gøre mægtige gerninger, endvidere nogle med nådegaver til at helbrede, til at hjælpe, til at lede, til forskellige slags tungetale.

Matt 25,14-15

v14 Det er som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue;
v15 én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han.

2Kor 8,12

For når den gode vilje er til stede, påskønnes den i forhold til, hvad man evner, ikke i forhold til, hvad man ikke evner.

Hebr 5,13-14

v13 For enhver, som lever af mælk, er uden erfaring, når der tales om retfærdighed; han er jo et spædbarn.
v14 Men den faste føde er for de fuldvoksne, som ved stadig brug har opøvet deres evner, så de kan skelne mellem godt og ondt.

Hebr 5,11-12

v11 Om dette har vi meget at sige, men det er svært at forklare, da I er blevet sløve til at høre.
v12 For I, som i betragtning af den tid, der er gået, burde være lærere, trænger igen til, at nogen lærer jer begyndelsesgrundene i Guds ord, ja, det er kommet dertil, at I har brug for mælk og ikke for fast føde.

2Mos 31,1-3

v1 Herren talte til Moses og sagde:
v2 Se, jeg har udvalgt Besal'el, søn af Uri, søn af Hur fra Judas stamme,
v3 og fyldt ham med Guds ånd, med visdom og klogskab og indsigt til at udføre al slags arbejde,

Matt 25,29

For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. 

"dagens by 5-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Roskilde

Roskildes våben.pngRoskilde ligger på Østsjælland og er en af Danmarks ældste byer, med en beliggenhed ud til den sydøstlige del af Roskilde Fjord. Den er hovedby for Roskilde Kommune midt mellem KøbenhavnRingstedHolbæk og samtidig Danmarks 10. største by med 48.721 indbyggere. Byen tilhører Region Sjælland.

Sømmested herredsting har ligget i Roskilde inden byen blev bygget, der af gadenavnet Bondetinget. Der er endnu ikke fundet arkæologiske beviser på byens grundlæggelse, men ifølge Adam af Bremen så blev Harald Blåtand begravet i Roskilde "danernes konge-sæde", i en kirke han selv havde bygget til ære for Treenigheden (ligesom Domkirken). Dog fortæller sakserkrøniken, som er før Adam af Bremen den samme historie, men her er det Svend Tveskæg (død 1014) der bygger kirken og bliver begravet i den. Der har ligget en kongsgård i Roskilde, og den første kongsgård har sikkert ligget nær domkirken og det er rimeligt at "Roskilde" oprindeligt er et navn på en gård, som har navn efter en kilde på gårdens marker, da Roars kilde har sit udspring under 100 meter fra den nuværende Roskilde Domkirke.

Lejrekrønikken fortæller at sagnkonge, Ro (Roar, Roir), er byens grundlægger, hvilket kunne forklare navnet.

I 1020 blev byen bispesæde, hvilket gjorde Roskilde til Kirkens vigtigste by i Danmark. Under Knud den Store var der planer om, at byen ligefrem skulle være ærkebispesæde, men denne titel gik i stedet til Lund i 1104. Absalon foranstaltede byggeriet af en teglstenskirke i 1170, der senere skulle blive til Roskilde Domkirke. De næste mange biskopper, alle af Absalons Hvide-slægt, fortsatte udviklingen af kirkebyggeriet, hele 12 kirker blev opført de næste år, samt en del klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Hvis ikke mit hjerte er villigt til selv at blive bønnesvaret på mine bønner, så er min bøn ikke helhjertet, og da beder jeg egentlig: Gud, gør det uden om mig! Men det vil Gud ikke! Bønnens kraft strømmer ikke igennem vores munde, men igennem vores hjerter.
Peter Tinggaard